Om

Hej og velkommen til! 

Min opgave er at tage dig ved hånden i din skriveproces og vise dig – sort på hvidt – hvilket kæmpe kunstnerisk potentiale du rummer, idet jeg hjælper dig med at skærpe dit blik og ARBEJDE FOKUSERET MED DIN INTUITION.

Jeg arbejder med udgangspunkt i sanseøvelser, der inkorporerer f.eks. undersøgelser af diverse genstande, lyd/musik/stemme og arbejde med visuelle medier. Det gør jeg, fordi min erfaring fortæller mig, at

skrivning involverer hele kroppen såvel som psyken

og er altså ikke kun er en mental affære.

Jeg går til din skriveproces med stor indsigt i, hvad den indebærer på godt og ondt, og jeg ved fra min egen proces, at skrivearbejdet foregår med hjertet. Det er skrivningens styrke, men kan også indebære diverse blokeringer. Den slags er jeg lydhør for, og

jeg ønsker at give mine kursister en fornemmelse af, at deres skriveproces TAGER FART, udvikler sig og BLOMSTRER.

IMG_4666

Jeg står dig bi i din stræben efter at finde DIN INTEGRITET PÅ SKRIFT og føre dine tekster ind i virkeligheden – og helt ind i brystet på din læser.

3 GODE GRUNDE TIL, AT DU SKAL ARBEJDE INTUITIVT

 

Fordi det skaber medrivende karakterer og handlingsforløb

Skær det ikke ud i pap. ”Hun var et elskværdigt menneske” er ikke godt nok. Din læser vil have VAKT sin kærlighed, ikke trukket den ned over hovedet.

Du er altså nødt til at grave dybere, hvis du vil vække din læsers følelser, have ham/hende til selv at holde af dine karakterer. Spørg dig selv, hvad der vækker de følelser i dig.

 

 

Fordi dine egne følelser er en tunnel ind i dine læseres hjerter

Brugt optimalt giver din intuition dig adgang til dit eget kæmpemæssige arsenal af oplevelser, erfaringer, følelser, erkendelser osv., som de fleste ellers ofte lukker af for, fordi det er for overvældende (pinligt, smertefuldt, længselsvækkende, angstprovokerende – fortsæt selv…).

De følelser, som du har mærket på din egen krop, er din bedste nøgle til at se spændingsfelterne i din fortælling. Og jo dybere du graver i dig selv, desto tættere kommer du noget almenmenneskeligt.

På den måde kan du betragte dine egne følelser som en underjordisk tunnel lige lukt ind i din læsers hjerte.

 

Fordi det giver dig massivt mange idéer 

Din intuition arbejder for dig af veje, hvoraf de mange er uransagelige. Èn ting tror jeg dog, at jeg ved, og det er, at intuitionen fører dig omkring din indre kritiker på ret behændig vis. Hvor intuitionen råder, finder MANGE flere idéer vej ud igennem blyanten, før kritikeren slår dem ihjel.

Hvor din indre kritiker ville sige: “Det er ulogisk – UD!” har din intuition det med at finde og fremelske de mærkeligste ting trods skævheder, idiosynkrasier og det som kritikeren måske ville kalde “noget forbandet vrøvl!”.

Din intuition er din blomstrende have, fuld af alskens sjældne blomster og fremmede gevækster. Din intuition giver dig adgang til et vidunderligt mangfoldigt, broget, underfundigt sted.

Det er noget, der holder din skrivning i bevægelse!

Lad mig konkludere, for jeg kan ikke sige det ofte eller udførligt nok:

Intuitiv skrivning er det stærkeste kort, du nogensinde får på din hånd!

så er det sagt

Forfattermentor er min løsning på din skrivekrise, din lyst til at udforske skrivningen dybere, din trang til at producere mere, som jeg ville ønske, nogen havde tilbudt mig, da jeg sad og var i den dybeste vildrede med mit eget projekt.

Her får du en mere effektiv støtte end nogen som helst skrivebøger og mere velfunderet end en nystiftet skrivegruppe.

Du behøver ikke være vildfaren i din skrivning for at kunne deltage i et kursus her hos mig. Overhovedet ikke.

Men du skal vide, at ingen skriveblokering er for stor til, at jeg kan gøre underværker ved den.

Jeg tror ikke på, at det gavner nogen af os at klemme ballerne sammen. Jeg tror derimod på, at det er din manglende evne til at slippe grebet om dig selv og dine målsætninger, der udgør din største barriere for at opnå, hvad du ønsker. I skrivningen såvel som i livet.

MANTRA

Det ALTAFGØRENDE for, om du får den succes, som du ønsker, er din evne til at give dig hen til din skriveproces. PUNKTUM. Det gælder ligegyldigt, om du forstår din succes som en god og givende arbejdsproces, eller om du sidestiller succes med et fantastisk slutprodukt.

Igennem et forløb hos mig finder du ud af

  • hvad du kan med din intuition, hvis du anvender den målrettet i dit skrivearbejde
  • hvor din tekst har styrke, og hvordan du gør den endnu stærkere
  • hvordan du skaber en glædesfyldt (og herigennem mere produktiv) arbejdsproces for dig selv

I trygge inspirerende rammer møder du andre, der skriver – og hvem ved? Måske møder du nogen, du får lyst til at stifte en skrivegruppe med?

Jeg glæder mig allerede til at hjælpe dig med at skabe resultater, som du end ikke turde drømme om, du kunne opnå.

Har du brug for helt særlig behandling, tilbyder jeg også skræddersyede forløb til din skrivegruppe eller til dig, der ønsker 100% opmærksomhed på dit eget skriveprojekt.

 

Mange hilsner,

Stine

PS

I øjeblikket er jeg i gang med at udvikle kurser særligt for børn. Hold øje med nyheder her på siden eller find mig på facebook

PPS

Min uddannelsesbaggrund er en magistergrad i Kultur- og Sprogmødestudier med sidefag i Kommunikation.

Jeg blogger også…

FORFATTERBLOG om den kreative skriveproces og arbejder sideløbende med mit eget vordende forfatterskab. Kig ind, hvis du sidder og savner lidt opmuntring, råd eller inspiration i din skrivning.

PPPS

Hvad skal du med en fantastisk roman, hvis vejen dertil har været frygtelig? Så kan du jo lige så godt vælge noget andet at tjene dine penge på. Noget, der gør dig glad at lave for eksempel. Den kan du lige tygge lidt på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Kontakt mig her

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked